5 af 6 stjerner i Berlingske til “alle tiders mest nørdede Beatles-biografi.”

0

Berlingskes anmelder Søren Kassebeer gav i weekenden Mark Lewisohns “Tune In – Bind 1: 1845-1959” 5 ud af 6 stjerner under overskriften “Her er alle tiders mest nørdede Beatles-biografi”.

Der skrives både, at “Første del af første del af Beatles-eksperten Mark Lewisohns enorme værk om The Beatles er meget velresearchet og ofte perspektivrig”, at “Når den sætter John, Paul, George og Ringo og deres nærmeste ind i en større kulturel og politisk sammenhæng, er bogen fascinerende læsning,” og at “Mark Lewisohns researchmæssigt vildt imponerende arbejde også har givet bonus i form af mange interessante historier, som enten ikke før har været fortalt, eller som ikke før har været fortalt med samme omhu og detaljeringsgrad.”

Anmeldelsen advarer også om, at Tune In kan være “ganske trættende i sin grundighed. I lange stræk fremstår den mere som et stykke grundforskning end som hyggelæsning.” Og det er ingen hemmelighed. Som anmelderen skriver: “Verdens førende Beatles-kender har brugt 738 sider plus 70 siders fodnoter på bare at nå til 31. december 1959, hvor The Beatles stadig ikke var The Beatles og slet ikke var i nærheden af en pladekontrakt.”

Med overskriftens ord: “alle tiders mest nørdede Beatles-biografi”.

“Tune In” kan fås i alle boghandlere og netboghandlere og kan købes direkte fra forlaget her.

Bind 2: 1960-1961 udkommer i efteråret 2018 og Bind 3: 1962 i foråret 2019.

Den i øvrigt læsværdige anmeldelse findes i sin fulde længde her.